Moody fortæller om et skib, der i Nordishavet mødte et andet skib, hvis kurs var så underlig urolig. Man hilste med flaget og anråbte skibet uden at få noget svar. Kaptajnen roede derover sammen med nogle mænd og entrede om bord. De så et mærkeligt, syn. I kahytten sad kaptajnen bøjet over logbogen - men død. Han og hele mandskabet var frosset ihjel. Kulden havde bevaret de døde i lang tid, for ulykken var sket flere år tidligere.
Søvn og død er Bibelens navn på det ufrelste menneskes tilværelse. Kroppen lever, men sjælen sover dødens søvn. Træthed og kulde kan få en bjergbestiger til at søge hvile og søvn i sneens bløde, kolde dødsseng, lige sådan kan træthed og kulde i kristenlivet drive et Guds barn ind i sløvhedens kolde dødssøvn.
Man kan blive træt i kampen mod synden, fordi man kæmper ved egen kraft. Man kan blive træt af kristeligt arbejde, fordi man havde for travlt til at søge ny kraft hos Jesus til enhver tid. Og mens livsskibet sejler under Kristi flag, er sjælen begyndt at fryse ihjel, ja, er måske stivnet i dødens former og gamle stivnede vaner, mens hjertet er holdt op med at banke i den første kærligheds varme. Er der da ingen redning? Jo, Jesus kan opvække de døde.
Det hedder jo: »Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.« Ef. 5, 14.
