I et blad stod følgende betragtning: »For penge kan man købe alt, siges det. Nej, ikke alt.
Man kan købe de lækreste retter, men ikke appetit, medicin, men ikke helbred, bløde senge, men ikke søvn, lærdom, men ikke visdom, pynt og stads, men ikke skønhed, pragtfulde møbler, men ikke virkelige venner, tjenere, men ikke troskab, rolige dage, men ikke fred.
Penge er et tryllemiddel, hvormed man i denne verden kan skaffe sig meget, men aldrig lykke.
Penge er den gyldne nøgle, der åbner mange døre, men Himmelens port åbner den aldrig.« Penge kan dog blive til en velsignelse, når man tænker at købe sig velsignelse for dem. Man kan gå Guds ærinde og lindre nøden. Ens penge kan blive en Herrens bønhørelse for sultne og forkomne.
Den, der opdager glæden ved at give penge bort, vil finde, at glæden ved at samle penge er en fattig og ond glæde. Glæden ved at gøre andre glade er en frugtbar glæde. Ejer du den? Vent ikke med at give, til du får mange penge. Da får du måske aldrig så meget, at du har noget at give. Giv nu af det lidt, du har. Så skal du blive, rig på skatte i Himmelen.
»Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.« Luk. 16, 9.